En fremtidsfuldmagt er en juridisk aftale, hvor du udpeger en eller flere personer, der kan handle på dine vegne, hvis du en dag mister evnen til selv at træffe beslutninger. Det kan være på grund af demens, hjerneskade efter en ulykke eller alvorlig sygdom.
Uden en fremtidsfuldmagt risikerer din ægtefælle eller dine børn at skulle igennem en lang sagsbehandling i Familieretshuset for at få lov til at hjælpe dig. Fremtidsfuldmagten gør hele processen enklere, billigere og hurtigere - og den giver dig selv kontrollen over, hvem der skal træde til.
Loven om fremtidsfuldmagter trådte i kraft i september 2017 og har siden vundet stor udbredelse. Demensforeningen anbefaler alle voksne danskere at oprette en fremtidsfuldmagt, mens de stadig er friske, fordi det ofte er først, når sygdommen melder sig, at familier opdager, hvor svært det er at træde til uden.
Hvad er en fremtidsfuldmagt?
Det grundlæggende:
- En aftale du opretter, mens du stadig er rask og habil
- Træder først i kraft, hvis du mister din handleevne
- Skal aktiveres af Familieretshuset for at blive gyldig
- Erstatter i praksis det gamle værgemål i de fleste tilfælde
- Loven om fremtidsfuldmagter trådte i kraft i september 2017
- Kan omfatte både økonomi og personlige forhold
Hvad kan fuldmagten dække?
Du bestemmer selv omfanget:
- Økonomiske forhold (betale regninger, sælge bolig, forvalte opsparing)
- Personlige forhold (kontakt med sundhedsvæsenet, ansøgning om hjælp)
- Specifikke områder eller fuld råderet
- Mulighed for at udpege forskellige personer til forskellige opgaver
- Du kan sætte begrænsninger på, hvad fuldmægtigen må gøre
- Du kan udpege en suppleant, hvis din primære fuldmægtig ikke kan
Sådan opretter du en fremtidsfuldmagt
Trin for trin:
- Log på tinglysning.dk med MitID
- Vælg 'Fremtidsfuldmagter' og udfyld blanketten digitalt
- Underskriv med MitID
- Book tid hos en notar ved byretten inden seks måneder
- Mød op personligt med billedlegitimation
- Notaren bekræfter, at du forstår fuldmagtens omfang
- Retsafgift er ca. 300 kr.
- Fuldmagten registreres automatisk i Fremtidsfuldmagtsregistret
Hvornår træder den i kraft?
Aktivering kræver dokumentation:
- Når du ikke længere kan varetage dine egne forhold
- Din fuldmægtig sender lægeerklæring til Familieretshuset
- Familieretshuset vurderer og aktiverer fuldmagten
- Sagsbehandlingstid er typisk fire til otte uger
- Aktivering tinglyses, så banker og myndigheder kan se den
- Du selv eller andre nære kan klage over aktivering
Hvem bør du vælge som fuldmægtig?
Overvejelser inden valg:
- En person du har fuld tillid til
- Vedkommende skal være myndig (over 18 år)
- Tænk på, om personen bor i nærheden og har tid
- Ægtefælle, voksne børn eller søskende er typiske valg
- Du kan udpege flere, der skal handle sammen eller hver for sig
- Tal åbent med vedkommende om dine ønsker
Forskellen på fremtidsfuldmagt og værgemål
To forskellige juridiske veje:
- Fremtidsfuldmagt: Du vælger selv din fuldmægtig på forhånd
- Værgemål: Statsforvaltningen udpeger en værge, hvis det bliver nødvendigt
- Fremtidsfuldmagt er billigere og hurtigere at aktivere
- Værge står under tilsyn af Familieretshuset
- Fuldmægtig har større handlefrihed, men også større ansvar
- Mange opretter fremtidsfuldmagt netop for at undgå værgemål
Hvad koster det?
Pris og udgifter:
- Retsafgift hos notar: ca. 300 kr.
- Selve oprettelsen på tinglysning.dk er gratis
- Advokatbistand: 1.500-5.000 kr. afhængigt af kompleksitet
- Aktivering hos Familieretshuset er gratis
- Lægeerklæring: ca. 1.000-1.500 kr.
- I praksis: en simpel fuldmagt kan oprettes for under 500 kr.
Eksempler fra hverdagen
Sådan ser det ud i praksis:
- En 72-årig mand med begyndende demens får sin datter aktiveret som fuldmægtig efter seks uger
- Et midaldrende ægtepar opretter gensidige fuldmagter, så de er sikret ved en alvorlig ulykke
- En enlig kvinde i 60'erne udpeger sin søster og en god ven som fuldmægtige sammen
- En 45-årig far opretter fuldmagt og udpeger sin bror som suppleant, hvis ægtefællen ikke kan
- En familievirksomhed indfører fremtidsfuldmagt som standard for ejerne, så driften kan fortsætte
- Et papforhold opretter krydsfuldmagter, da samlevende ikke har samme retsstilling som ægtefæller
Sådan tilbagekalder du fuldmagten
Du har altid retten tilbage:
- Du kan tilbagekalde fuldmagten på tinglysning.dk så længe du er habil
- Tilbagekaldelsen skal igen underskrives med MitID
- Notar er ikke nødvendig ved tilbagekaldelse
- Du kan også begrænse eller ændre fuldmægtigens beføjelser
- Skift af fuldmægtig: lav en ny fuldmagt, og tilbagekald den gamle
- Tilbagekaldelse registreres i Fremtidsfuldmagtsregistret
Gode råd
- •Opret fremtidsfuldmagt allerede i 40'erne eller 50'erne
- •Gennemgå den hvert femte år eller ved store livsændringer
- •Tal med dine pårørende, så de ved den findes
- •Opbevar en kopi sammen med testamente og andre vigtige papirer
- •Brug advokat ved komplekse forhold eller stor formue
- •Du kan altid ændre eller tilbagekalde fuldmagten, så længe du er habil
Vigtigt at vide
- •Fuldmagten gælder kun, når den er aktiveret af Familieretshuset
- •En fuldmægtig må ikke selv få gaver fra fuldmagtsgiverens formue
- •Misbrug af fuldmagten kan straffes som mandatsvig
- •Husk at opdatere ved skilsmisse - ægtefælle står ofte som primær
- •Fuldmagten bortfalder ved fuldmagtsgiverens død - så overtager arvereglerne
- •Uden fremtidsfuldmagt skal pårørende ofte søge værgemål i en svær periode