En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller om, hvordan formuen skal fordeles ved skilsmisse eller død. Uden ægtepagt gælder fælleseje, hvor alt deles ved ophør.
Ægtepagt kan være relevant for at beskytte arv, virksomhed eller blot sikre en klar aftale om økonomien i forholdet.
Hvad er en ægtepagt?
Grundlæggende om ægtepagten:
- Juridisk bindende aftale mellem ægtefæller
- Regulerer formueforholdet i ægteskabet
- Skal tinglyses for at være gyldig
- Kan oprettes før eller under ægteskab
- Kan ændres ved ny ægtepagt
Formueordninger
De forskellige typer særeje:
- Fuldstændigt særeje: Intet deles nogensinde
- Skilsmissesæreje: Særeje ved skilsmisse, fælleseje ved død
- Kombinationssæreje: Nogle ting særeje, andre fælleseje
- Sumsæreje: Særeje op til et beløb, resten fælleseje
- Brøkdelssæreje: Del af formue er særeje
Hvornår er ægtepagt relevant?
Situationer hvor I bør overveje det:
- Én af jer ejer virksomhed
- Stor formuesforskel mellem jer
- I har arvet eller forventer at arve
- I vil beskytte børn fra tidligere forhold
- Ved giftermål senere i livet
- For at skabe klarhed om økonomien
Oprettelse af ægtepagt
Processen trin for trin:
- Aftal indholdet og formuleringen
- Brug advokat til at udfærdige dokumentet
- Begge ægtefæller skal underskrive
- Ægtepagten skal tinglyses i Personbogen
- Tinglysningsafgift: 1.850 kr. (2024)
- Opbevares sikkert og informér relevante
Begrænsninger og forbehold
Hvad ægtepagten ikke kan:
- Fratage tvangsarv ved død
- Være urimelig for den ene part
- Tilsidesætte ret til uskiftet bo
- Regulere ikke-økonomiske forhold
- Ægtepagt kan tilsidesættes ved urimelighed
Gode råd
- •Tal åbent om økonomi før I opretter ægtepagt
- •Brug advokat for at sikre gyldighed
- •Overvej begge parters interesser
- •Gennemgå ægtepagten ved ændrede forhold
- •Kombinér med testamente for komplet planlægning
Vigtigt at vide
- •Ægtepagt uden tinglysning er ugyldig
- •Urimelige ægtepagter kan tilsidesættes af retten
- •Ægtepagt påvirker arv - overvej konsekvenserne
- •Ændringer kræver ny tinglyst ægtepagt