Kalk er en af de udgifter, ingen har på budgettet, fordi den aldrig optræder som en post. Den ligger fordelt ud over elregningen, hvidevarernes levetid og indkøbskurven, og derfor bliver den sjældent regnet sammen.
Varmelegemet er den dyre del
Et par millimeter kalk på et varmelegeme isolerer. Elementet skal derfor arbejde længere for at nå samme temperatur, og det gælder hver eneste gang elkedlen koger, opvaskemaskinen kører, og der løber varmt vand i badet.
Den anden regning kommer senere: et tilkalket element brænder sammen før tid. En vaskemaskine der kunne have holdt tolv år, holder ni.
De poster man kan se
- Afkalkningsmidler til kedel, kaffemaskine og bruser, flere gange om året.
- Mere sæbe. Hårdt vand skummer dårligere, så både vaskepulver og shampoo bruges i større mængder end nødvendigt.
- Armaturer og brusehoveder der tilkalker og skiftes, fordi de ikke længere kan renses.
- Tiden. Timerne der går med at pudse kalkrande af glas og fliser, tæller også, selvom de ikke står på nogen regning.
Regn på jeres eget forbrug
Tre tal er nok. Hvad er hårdheden hos jeres vandværk, målt i dH? Hvor mange er I i husstanden? Og hvor gamle er hvidevarerne? Er hårdheden under 8, er der ikke meget at hente, og så skal indsatsen ligge et andet sted. Ligger den over 15, og er I fire personer i en bolig med relativt nye hvidevarer, ser regnestykket anderledes ud.
Hvad der findes
Afkalkning løbende er den billige vej og kræver at nogen husker det. Et blødgøringsanlæg på hovedvandet fjerner problemet for hele boligen på én gang, men er en installation med en anskaffelsespris, og den skal tjene sig hjem over år frem for måneder.
Den ærlige konklusion
Det er sjældent en investering der giver mening ud fra elregningen alene. Den giver mening, hvis I i forvejen står over for at skifte hvidevarer, hvis nogen i husstanden har hud eller hår der reagerer på vandet, eller hvis I er trætte af at pudse kalk af hver uge. Regn på det inden, ikke bagefter.